Releasefest – Tapperiet den 29. januar

Man In The Ceiling

Man In The Ceiling

Man In The Ceiling

Man In The Ceiling er et musikalsk projekt der fungerer som den lyriske vej til forståelse af nutidens euforisøgende ungdom. Dette udøves igennem et lydbillede som tager dig på et roadtrip i en amerikansk cabriolet med alt fra funky guitarifs og hiphoppede slag på trommen, til dybfølt skønsang med rocket bas som soundtrack. Medlemmerne i bandet er alle elever på Køge Gymnasium, og er bosat delvist i og syd for selv samme by.

Denne fredag aften inviterer Man In The Ceiling til releasefest hvor de kan opleves live i Tapperiets koncertsal, for at fejre udgivelsen af deres EP “Splashing Naked”!

EP’en “Splashing Naked” sætter lys på bandets opfattelse og fortolkning af deres egne oplevelser og bekendtgørelser i gennem år 2015. Lyden på EP’ens fem sange giver en overordnet oplevelse af New-Age og RnB elementer blandet godt sammen med gamle indie grooves og velkendte funk-rammer, der ikke lægger skjul på rock inspirationen. Et personligt værk, der fortælles med et skævt smil!

Udover koncerten med Man In The Ceiling byder releasefesten på gæsteoptræden og groovy DJ.

Gæsteoptræden: ALFEN

Alfen (Foto: Tania Gibson Photography)

Alfen (Foto: Tania Gibson Photography)

Alfen er en musikproducer, multi-instrumentalist og rapper/sanger fra København. Han udgav sin debut EP ”Alfen – Hungrende” i juli 2014 og musikmagasinet GAFFA gav 4 á 6 stjerner for denne.
Siden da har han arbejdet hårdt i studiet, udviklet sine producer-kundskaber og lyd.
Genren er ikke typisk hiphop, der er også elementer af elektro og funk og Alfens musik indeholder tempo- og atmosfæreskifts, spacy synth-soli, funky guitar og jazzet piano-soli. Hvert eneste instrument på hans EP er spillet og indspillet af Alfen selv. Med eyeliner, glimmervest og skinny jeans er Alfen et friskt pust på den danske rapscene. Alfen vandt årets Emergenza Festival Danmark med sin alternative, melankolske og nærværende rap.

Eftervarmning: D COLT

Som afslutning på aftenen holder DJ’en D COLT festen kørende efter koncerterne.

Info

Fredag 29. Januar kl. 21.00
Dørene åbner kl. 20.00
Aldersgrænse: min. 15 år
Gratis entré

 

https://www.facebook.com/events/935508783196547/

Post navigation